Speedlink Verso



Et tastatur kan man vel ikke undvære i dag og der findes en milliard forskellige modeller på markedet, hvor mange er old gamle og andre meget nye og spændende. Hvad man skal vælge er meget svært at sige da vi alle har meget forskellige præferencer til hvordan tingene skal være at bruge i hverdagen, men der er altid nogle gode retningslinjer som et tastatur bør følge hvis det skal have nogenlunde succes.

Vi har set på et hav af tastaturer igennem tiden, men det er typisk været gamer serierne med enkelte undtagelser og det har som regel været store succes produkter eller små fiaskoer fordi produktet ikke er blevet færdigt osv.

Speedlink er en producent vi har kigget på fra tid til anden og de er kendt for at lave budget løsninger på tilbehørsområdet af PC branchen, men der er sørme også et marked for den slags produkter.

Nogle har ikke samme præferencer og økonomiske rammer som andre til at købe det bedste på markedet og disse mennesker går efter noget billigt men alligevel effektivt.

Vi skal se på et af de nyeste produkter som Speedlink har introduceret på markedet for tastaturer og det er Verso.


Illustration 1


Dette er kassen som Verso tastaturet kommer i fra Speedlink og der er ikke meget at fortælle om deres kasse. Det eneste vigtige er faktisk at de oplyser et "Nordisk layout" og det betyder at ÆØÅ tasterne er oplyst således at alle 3 sprog kan anvendes på tastaturet. Ellers er der ikke så meget at sige herfra, så vi kaster os hurtigt videre til selve produktet.

Men det skal dog siges at Speedlink er ganske flinke til at vise produktet frem i en god størrelse, så man får en fornemmelse for produktet uden at fysisk at have det i hånden.


Illustration 2


Sådan ser Verso tastaturet ud når det ligger på bordet og det ligner jo de fleste andre tastaturer man køber. Det er dog noget mere kompakt i designet og dette er gjort for at skabe et slim design.

Tasterne ligger ganske tæt, men alligevel har speedlink sørget for at vis mellemrum, som gør det dejligt nemt at skrive hurtigt uden at ramme flere taster på en gang.

Enter tasten er desværre med UK design og det betyder for os danskere at den ikke har fuld højde/størrelse og derfor skal man bruge lidt mere tid på at ramme den rigtigt. Det er dog kun en vis tidsperiode man skal igennem, før man ved at der kun er halv højde at ramme på.

Alle tasterne er blevet markeret med en grå ramme på 3 af 4 sider og hvorfor de lige har gjort dette kan vi overhovedet ikke svare på. Det kunne tænkes at det er for at give et bedre overblink over den enkeltes tasts placering, eller om det virkelig er et forsøg på at lave et spændende design.

Vi synes det er lidt synd, for tasterne ville se ganske godt ud med et 100 % sort look overfor den orange kant man kan se hele vejen rundt omkring tastaturet.

Der er 3 hot keys på tastaturet helt oppe i højre hjørne, der kan bruges hvis man ellers er fan af den slags funktioner. Ellers er Verso et 100 % standard tastatur til hverdagen og det mest specielle ved modellen er det flade design.


Illustration 3


Det som gør Verso lidt specielt i forhold til mange keyboards på markedet er det ultra flade design det kommer med. Når det ligger på bordet klappet sammen, er det helt plant uden nogen synderlig skråning. Det gør at ens håndled ligger ganske afslappet når man skriver på de meget bløde taster, der minder ganske meget om dem vi finder på notebooks.

Forskellen er dog at tasterne på Verso er lidt blødere at trykke på og derfor kommer der faktisk heller ingen tasteklik som vi kender dem. Det er mere sådan en dæmpet klik lyd, der lyder meget specielt. Den har vi dog hørt sammen med andre tastaturer igennem tiden, så dette er ikke unikt for Speedlink.

På billedet kan man svagt fornemme at hver tast har skålform og dette er gjort for at fingrene skal ramme bedre ned på hver tast. Det er ikke noget man tænker på i hverdagen, men billedet afslører nu effekten ganske godt.


Illustration 4


Kigger vi på bunden af Verso tastaturet så er der mulighed for at hæve det i toppen som traditionelt og det giver et mere klassisk udseende på tastaturet. Det bliver dog ikke hævet lige så meget som de klassiske modeller, så det er stadigvæk lavt at arbejde med. Det giver dog en lidt mere klassisk arbejdsstilling som nogle foretrækker frem for et helt fladt arbejdsmiljø.

Speedlink Verso i brug

Når man kaster sig over brugen af Verso tastaturet så er det faktisk ganske behageligt at arbejde med pga. de meget bløde og lette taster, men når det er sagt så er det virkelig ærgerligt at de har lavet en lav/flad enter tast, for det er ikke normalt for os danskere at arbejde med sådan en tast.

Selvfølgelig er det bare et spørgsmål om tilpasning overfor tastaturet, men det betyder også at enkelte andre taster ikke sidder hvor et klassisk 10 finger system arbejder. Man skal rykke lidt mere på hænderne for at få det til at køre optimalt og hvis man en dag skal sidde og arbejde med et andet tastatur i klassisk stil vil man sidde og bakse med placeringen igen.

Men det er en smagssag, for mange synes også det er fedt med en mindre enter tast, men det er i hvert fald ikke sådan jeg vil have det personligt. Jeg kommer med det gamle 10 finger system, hvor der overhovedet ikke kigges på tastaturet mens jeg skriver og derfor er det vigtigt at tasterne sidder efter et "klassisk" design.

Verso har dog en anden god ting og det er selvfølgelig det kompakte design der gør det nemt at transportere omkring. Det er godt om tastatur nr. 2 når man skal ud til LAN arrangementer m.m. Det fylder nemlig ikke så meget i tasken og heller ikke på bordet hvor man skal sidde og spille. Dette er en stor fordel, for tit har man ikke så meget plads at sidde på og hvis man har en stor musemåtte så går det ofte galt.

Men helt generelt så er Speedlink Verso et ganske fornuftigt alternativ til de mange dyrere modeller ude på markedet og det "flade" design vil sikkert falde i god smag hos mange.

Hvor kan Speedlink Verso købes

Prisen for Speedlink Verso ligger omkring 150kr. Og det gør tastaturet til en ganske fin spiller på markedet for de billige tastaturer. Prisen sammen med det kompakte/flade design passer ganske godt sammen, og så er det bare hvordan man synes om det personligt.

Konklusion

Speedlink er kendt for at lave pris billige produkter der ikke altid har de nyeste og mest fancy features, men der er også et ganske stort marked for budget produkter som det må siges at være fra Speedlink. Imellem deres produkter finder man selvfølgelig altid nogle undtagelser som der bliver gjort lidt mere ud af.

Speedlink Verso er måske et af de produkter der skiller sig mere ud fra flokken af produkter og det skyldes at producenten har prøvet at lave et mere smart produkt, hvor man har gået efter et kompakt og fladt design. Det er noget der er blevet ganske populært, hvor især Logitech har høstet frugten med deres Illuminated vi testede med største succes tidligere.

Speedlink Verso kommer ikke helt lige så langt, men prisen er også en helt anden på deres flade løsning. Til denne lavere pris får man et ganske fladt og kompakt tastatur, hvor Speedlink har prøvet at lave et specielt coating system der skal holde bedre fast på fingrene.

Dette har de formået, men de har måske lavet det lidt for godt da man i langt tid slås med at få fingrene "af" tasterne igen, men det er heldigvis en periode man skal igennem, så de bliver lidt mere glatte og lette at skrive på.

Der hvor Speedlink Verso falder mere igennem er størrelsen på deres "enter" tast der kommer i UK størrelse. Det passer ikke ret godt til os danskere og man skal tænke for meget til at bruge tasten når man kommer fra et klassisk layout.

Hvis det ellers er noget man kan leve med så er Verso faktisk et ganske fremragende produkt i den prisklasse de befinder sig i. For 150kr får man ikke meget tastatur i dag, og så kommer det selvfølgelig med USB tilslutning der gør det nemt at tilslutte hvilken som helst PC.



Speedlink Verso trækker vores Tweak'O meter op til 8.0 for et tastatur der faktisk er ganske pænt at se på, om end det er lidt anderledes end det vi plejer at arbejde med. Billige produkter kan godt være pæne og praktiske, hvor Speedlink Verso klarer sig ret godt det meste af vejen. Der er nogle irritations momenter omkring produktet, men det er personligt mens andre sikkert vil synes godt om det. Et billigt alternativ til et LAN keyboard der ikke fylder meget i landskabet.


Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse


OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews
 
Info
Dato: 14.04.09
Forfatter: Mr.TweakUp
Artikel vist : 7208 gange

Producent:
Speed-Link

Udlånt af:
Aurogroup
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik

 
Radio 55 - Dit online dansegulv