OCZ Behemoth Laser Gaming Mouse

Normalt er det jo ram og kølingsprodukter vi ser fra OCZ, men de har også bevæget sig ind på musemarkedet en lille smule, hvor de har tre mus i sortimentet. Den vi skal kigge på nu er deres seneste udspil, i forsøget på at være med til at levere gamermus. Det er nok ikke lige til, at være med indenfor på det marked, da der er mange omkring buddet, med at finde den perfekte gamer mus, som nok aldrig findes, men man kan forsøge at komme så tæt på som muligt.

Musen bærer navnet ”Behemoth” og er også navnet på et polsk dødsmetal rock band. Behemoth musen er så udstyret med dobbelt laser, en DPI som kan skiftes imellem 800-1600-2400-3200, runde former og er lidt større, end vi er vant til at se det, indenfor gamer mus verden.


Illustration 1


Kassen, som Behemoth ankommer i, giver en mulighed for at lægge hånden på, så man kan fornemme om det er en mus man kan bruge, inden man køber den. Ganske rart, når man står i forretningen og skal have ny mus. Men udover musen i kassen, er er ikke ret meget mere.

En stor brugermanual på flere forskellige sprog, hvoraf dansk ikke er i blandt, og så en ganske lille cd, som indeholder det konfigurationsprogram, som man skal bruge.

Så vi hopper straks videre til musens specifikationer og features:

Specifikationer:

- 2-Way Scroll wheel
- Buttons: Std. 5 + 1 dpi Toggle Switch
- Hot Key: 1 Mode Switch
- Dimensions: (L)118mm x (W)71mm x (H)44mm
- Weight: up to 159g (adjustable)
- DPI: 800-1600-2400-3200
- 4-way changing LED display
- Tracking speed: 60IPS
- Acceleration: 50G
- MCU: On board Memory
- Programmable Functions for Keyboard Command saving
- 18g Customizable weights
- Interface: USB 2.0 / Full speed
- Includes Customization Software
- 2-year warranty*

Special Features:

- Programmable buttons
- LED display for dpi change
- Unique large ergonomic form factor for ultimate comfort
- Adjustable cable positioning for ultimate gaming flexibility
- 5 Customizable weights (23g)
- Mode change button to maximize macro configurations
- Black rubberized surface for a no-slip grip


Illustration 2


OCZ Behemoth Laser Gaming Mouse

Behemoth er en stor mus på mange områder og ikke mindst størrelsen. Den er holdt i sort, som grundfarve, og så er der et område på toppen samt en enkelt knap, som er holdt i aluminiumsfarve, og så OCZ logo på fronten, som er holdt i hvidt. Den har i alt fem knapper at gøre godt med og vil være rigeligt til langt de fleste gamere, men der er en enkelt knap mere, som vi kigge på senere.

Størrelsen og formen er lidt anderledes end vi er vant til, i henhold til gamer-mus, Behemoth er stor, men ikke større end at den ligger godt i hånden. Det er på grund af det ergonomiske design, hvor der er områder, hvor det falder naturligt at lægge sine fingre.

Behemoth har sin egen hukommelse, så man kan tage sine profiler med overalt, også selv om man ikke har adgang til softwaren på den anden pc.


Illustration 3


Set fra siden af, så kan vi se at Behemoth er ret høj i det, grundet den ergonomiske form.

Knappen på siden kan så tilpasses rent funktionsmæssigt til hvad der lyster en, men som standard er den sat til at skifte side i en browser.

Rundt omkring knappen er der et stykke klart akryl og inde bagved er der en rød diode. Denne røde diode lyser så forskelligt, alt efter hvilken profil man har valgt. Har man valgt profil 1, så er der lys i den forreste del og ved profil 2, så slukkes der for den forreste del og den bagerste del tænder, og ved profil 3 så er det hele området der lyser rødt.


Illustration 4


Et vægtsystem er der også at finde i Behemoth på undersiden, hvor det er gemt væk bag en lille klap. Disse vægte kan tages ud og har en total vægt på 18 gram, fordelt på de fem små enheder. Når de er i allesammen, så vejer musen 159 gram og det er jo ikke alverden.

Det er blevet ganske populært at give mulighed for at vælge hvor meget ens gamermus skal veje, og vi er vidt forskellige alle sammen, både med valg og brug, så det er ret godt, selv om at det er set før.

Et andet godt tiltag, som OCZ har med her, er muligheden for at placere ledningen fra musen i seks forskellige udgangspositioner under musen, via. de små kanaler, som man kan se i toppen. Det er genialt udtænkt og helt sikkert noget som mange gamere vil byde stort velkommen.

Midt imellem de kanaler finder man den sidste knap og den er til profil valg. Det er lidt underligt, for så skal man under musen for at skifte, men på den anden side, så er der heller ikke risiko for at man får skiftet profilen ud midt i et game, så man lige pludseligt gør det modsatte end det der var tiltænkt.


Illustration 5


Set fra både front og bag, så kan man virkelig se den ergonomi som Behemoth har. Vinklen af overfladen og formen gør at ens hånd ligger meget naturligt.

Nu er Behemoth en stor mus og det giver så også et andet resultat, sammen med formen, nemlig at der ikke er nogle af ens fingre som rammer musemåtten. Så på den måde er der også mindre modstand, når man gamer.


Illustration 6


Softwaren

Den lille cd, som der følger med, indeholder den software der skal til for at konfigurere musen. Men forbavsende nok, så skal det ikke installeres, men blot køres fra cd’en, hvorefter man så får adgang til to dele. Når man så har konfigureret musen og trykker på apply, så gemmes indstillingerne i en mappe med navnet Behemoth, på ens C drev, under dokumenter. Jeg vil nok anbefale at man kopierer programmet ind på ens pc, det er jo en lille cd, så den kan sagtens forsvinde. Det vil også være nemmere at omkonfigurere den senere.

Den første del af programmet giver adgang til at indstille op til tre profiler, så man kan have en profil til tre forskellige typer spil, hvis det er sådan man vil have det.

Her har man et billede af musen og de tre valgfrie profiler nedenunder. Man vælger simpelthen evt. profil 1, trykker på på pil ned under billedet, og så får man mulighed for at vælger om det er et FPS, RPG Online osv. game, som man er i gang med at konfigurere. Herefter så er det at vælge de knapper som man bruger og så overføre dem til det valgte spil, hvorefter denne profil så bliver gemt i musen. Ganske smart og man har altid sine indstillinger med sig, uanset hvilken pc man tilslutter musen til, også selv om at der ikke er noget software, da musen jo er ren plug and play.

Når man så vælger hvilken knap der skal bruges til hvad, så kommer der en hjælpende hånd på et billede, for at vise hvor på musen knappen sidder. På den måde så bliver man guidet ganske fint.


Illustration 7


Den anden del af programmet er så, at man skal vælge hvor hurtig musen skal reagere. Det kan så gøres i fire tempi, hvor man så kan vælge hver af de fire til at have en specifik hastighed. Lige fra 200 til 3200 dpi og alt imellem med 200 DPI mellem rum. Har man så ikke behov for at have mulighed for at skifte imellem 4 hastigheder, så kan man også vælge at man kun vil have en, to eller tre forskellige indstillinger til rådighed.

USB Report rate er så hvor hurtig musen skal sende og modtage data fra og til USB porten. Jo hurtigere, jo mere præcis aflæsning.

Sigtekortet er til hjælp. så man kan køre musemarkøren henover og se om man har styr på hastigheden.

Når man så er færdig med sine indstillinger og man gemmer dem, så begyndes overførelsen og Behemoth begynder at blinke i både rød og blå farver. Så kan man se at der er aktivitet og at der bliver overført.


Illustration 8


OCZ Double Laser Gaming Mouse i brug

Det er spændende når en producent, som er kendt for at for at fremstille ram, psu’er m.m. lige pludselig begynder at kommer med produkter som man slet ikke forventer fra den front af. OCZ, som jo her er ude med denne gamermus forsøger sig, men jeg må sige at det ikke helt går så godt som de måske forventede. For det første så er musen alt for stor og fylder hele ens hånd ud, så man ikke kan game på samme måde som med en mindre mus. Her mener jeg at med de mindre mus, der kan man bevæge musen inde i hånden og dermed er det ikke nødvendigt at flytte hele hånden, som her med OCZ’s mus. Ergonomien er god, og ens fingre ligger sig naturligt, men den er klodset.

Jeg prøvede den først sammen med en laptop, for hurtigt at komme i gang. Her var der rigtig godt styr på tingene, men jeg bemærkede dog at når jeg spillede højt musik, så fik musemarkøren sit eget liv, og dansede i takt til musikken og i det hele tage hoppede rundt på skærmen. Det viste sig så, at musen med den relative lille vægt og de skatez som er monteret, så er musen utrolig livlig på musemåtten og der skal ikke de store vibrationer til for at rykke hele musen, holder man så hånden på musen så stopper det danseri, så vi har her at gøre med en mus for dem som ikke kan få nok hastighed.

COD4 blev startet op og ind på en online server, og min bange anelser blev til virkelighed. Musen er ekstrem følsom og utrolig hurtig, der skal ikke meget til før end at man ikke rigtig har styr på den. Jeg prøvede så en del forskellige indstillinger af både DPI og Hz ved USB, men lige meget hjalp det. Den er og bliver sprællevende. Der er helt sikkert nogle som ikke kan få nok hastighed og følsomhed nok, og her placerer OCZ musen sig absolut i toppen.

Efterfølgende prøvede jeg så med forskellige overflader og der var ikke den store ændring. Et stort plus er dog at den læser stort set alle overflader godt. Der blev prøvet med stof måtter, alm. som en nano måtte og en med plastik overflade, bordplade og bukser.

Konfigureringen af den kan dog være lidt tricky og det tager én en del tid inden man er fortrolig med det. Når man så vælger et spil og tilføjer det, så forventer man lidt at der kommer nogle velkendte kommandoer i valg til knapperne, men her kommer kun et valg af standard funktioner. Det er meget forvirrende, med alle de pile som peger til alle fire dele.

Det smarte er så, at man slet ikke behøver noget software installeret for at benytte de profiler, som man opretter og gemmer i musen. Så når man er færdig med at oprette de tre profiler derhjemme, så er det bare at tage musen med til den nærmeste internetcafe, kammerat eller LAN og så bare tilslutte musen, og så har man adgang til sine profiler.

Hvad koster OCZ Double Laser Gaming Mouse

Prisen er ikke oplyst endnu, men den koster 30 dollars, så det bliver nok en dansk pris på omkring de 300 kroner.



Konklusion

OCZ, som vi jo kender fra RAM markedet forsøger sig på markedet for gamer mus med denne OCZ Double Laser Gaming Mouse, men det er ikke faldet så heldigt ud.

Designet de er kommet med, er en stor mus med gode ergonomiske egenskaber, men den er for stor til at man kan game med fingrespidserne, med mindre man har meget lange fingre. Så det er ikke en mus for de mindre gamere. Men de har noget genialt med, og det er at man kan placere ledningen, som det næsten passer en, under musen. Her har man seks ”udgange” til ledningen.

Følsomheden er så noget for sig selv, for den er ganske enkelt sprællevende. Selv med forskellige indstillinger, så var det svært at styre den, uden at den blev påvirket af vibrationer i den overflade, som den blev brugt på. Det kan give sig udslag i at musemarkøren kan få sit eget liv på skærmen, når man ikke har fat i musen.

Softwaren er så ikke faldet så heldigt ud, og kan være ret forvirrende at betjene. Men det smarte er så at man altid har sine tre profiler med sig, også selvom den maskine man skal bruge, ikke har softwaren, for det er slet ikke nødvendigt. Det er ren plug and play og med musens egen hukommelse, så ens profiler altid med.

Så er man til en stor mus med ekstrem følsomhed og en lille vægt, så skal man kigge lidt nærmere på denne mus fra OCZ



OCZ Double Laser Gaming Mouse får vores Tweak’O’Meter til at lande på en score 9.0 og det er på grund af at den er ekstrem følsom, uanset hvilken indstilling man stiller DPI i. Den er god til FPS games, da den er så livlig, men også lidt for livlig, da det kan blive svært at ramme. Softwaren kan virke forvirrende i konfigurationen, men det er smart at der ikke installeres noget software, som evt. vil tage ressourcer fra ens maskine og at ens profiler altid er med i musens indbyggede hukommelse.



Conclusion

OCZ whom we all know very well from the memory marked is scouting out new territories with a gamer mouse, the OCZ Double Laser Gaming Mouse, but unfortunately it's obvious that they are on new ground.

The design reveals a big mouse with decent ergonomically features, but it's sadly too big for most to be able to play with comfortably and hence will be out of the question for the gamer with small(er) hands.
OCZ do however have an excellent and innovative idea in the option of choosing where the wire should "poke out" from under the mouse as there are six canals for routing the cable to the preferred position.

The sensitivity is a chapter by itself as it's extremely responsive. Unfortunately this means that almost any setting used still made it difficult to control and even resulted in it being affected by the texture and vibrations of the mouse-mat surface which in effect caused the mouse pointer to "come alive" on the screen even when one didn't have ones hand on the mouse. It therefore takes practice and excellent controlling skills to get the optimum out of this mouse.

The included software doesn't do much to soften the impact either as it can be quite confusing to use. However OCZ does give us a neat feature in the profiles being created is stored in the mouse so that the software isn't required all the time. Its pure plug'n'play with the profiles being recalled from the mouse's internal memory.

So once all is said and done it can simply be concluded that if you're looking for a large mouse with a high sensitivity and a very low weight, then you might want to look closer at this product.

OCZ Double Laser Gaming Mouse brings our Tweak’O’Meter to a score of 9.0 points and this is mostly due to the high level of sensitivity regardless of DPI setting. It's well suited for FPS as it's extremely lively but it might prove a bit too lively for most making it difficult to get that all important kill.
The included software also seems a tad bit confusing to configure, but it's an excellent idea to store profiles in the mouse itself and free up resources otherwise used to run the software plus the mouse can be used with several machines and retain it's pre-programmed settings.





Hvad betyder karakteren: Ny Tweak'O'Meter karakter beskrivelse

OBS - Vores bedømmelser er testerens/skribentens personlige oplevelser med produktet, efter dennes egen vurdering, dvs. testeren bestemmer selv de kriterier og argumenter produktet er vurderet ud fra. Det gælder også for karaktergivningen, der er individuel og IKKE kan sammenlignes med andres.

Info - Vores artikler/reviews på produkter SKAL ikke anvendes som købsguider, da vi ikke tager ansvar for evt. misforståelser eller fejl i reviews hvis alt evt. ikke læses. Henviser derfor til at læserne indhenter yderlig information, samt læser andre reviews inden evt. købsbeslutning. TweakUp tager under ingen omstændigheder ansvar for fejlkøb pga. af reviews.
 
Info
Dato: 17.05.09
Forfatter: Teddy
Artikel vist : 13252 gange

Producent:
OCZ Technology

Udlånt af:
OCZ technology
 
Oplysning
Hvad er Tweak'O meter og hvad betyder det overhovedet?

Læs denne guide om vores personlige karakter system for at forstå vores måde at dømme produkterne!

Gammel skala | Ny skala
 
Sprog
Dansk
  English
 
Kommentér
Klik her for at skrive en kommentar eller læse andres kommentarer

Kommentér
 
Statistik

 
Radio 55 - Dit online dansegulv